Spørgsmål og svar

 Her finder du svar på de mest hyppige spørgsmål

Hvornår kan jeg hente mine prismærker?

Lige så snart du har booket en stand har du mulighed for at komme forbi og hente dine prismærker og standpas. OBS: Man må ikke strege i prismærkerne, så hvis du skriver forkert, skal der et nyt mærke på.

Hvad er et standpas? Og hvad bruges det til?

Standpas er et lille kort du får udleveret sammen med dine prismærker. På standpasset står der et 5-cifret tal, som skal bruges til at printe flere prismærker, sætte rabat på din stand og til at bevise at det er din stand når du pakker sammen. Kortet skal gemmes da vi skal bruge de 5 tal hvis du ønsker at booke en stand igen.

Hvad tid må jeg sætte min stand op?

Den dato du har booket din stand fra. Den dag må du sætte op - du har hele dagen til det. Vi åbner kl 10.

Skal jeg have bøjler eller andre ting med?

Vi har alt, hvad du skal bruge. Både bøjler, perler til at vise, hvilke størrelser du har samt alarmer. Vi har også små stykker papir til at skrive på. Men du er også velkommen til at lave skilte hjemmefra. Husk de kun må sættes fast med de klemmer der er på standen. de må ikke tapes op.

Må jeg hænge mere tøj op på standen?

Du må komme lige så meget du vil og fylde op, og bytte dit tøj ud. Da vi gennemgår dit tøj, inden du tager det med hjem, skal du huske dit standpas.

Kan man få flere prismærker?

Når du booker en stand får du 60 prismærker med. Ønsker du flere kan dette altid tilkøbes. Husk dit standpas hvis du ønsker flere prismærker.

Rydder I op på standene?

I det omfang at vi har tid sørger vi for at butikken ser pæn ud. Dvs at tøjet hænger pænt på bøjlerne og tingene ellers ligger pænt. Men vi anbefaler stadig, at I kommer en gang om ugen og sørger for at jeres stand stråler.

Hvilken stand er bedst?

Vores kunder går rundt i hele butikken og kigger, der er derfor ikke nogle stand der er bedre end andre. Det der har betydning for din stand er, hvordan du præsentere den for kunderne. At du sørger for at den ser tiltalende ud og ikke er for proppet.

Hvor meget kan man få solgt for?

Dette spørgsmål er umuligt for os at svare på, da det kommer an på hvad du sælger, din pris, tøjets stand, hvilke kunder der kommer i den periode, og mange flere faktorer der spiller ind. Men de fleste ligger omkring 1.500- 2.000 kr på 4 uger. Vores højdespringer indtil videre har solgt for lidt over 10.000 på 4 uger.

Kan man se hvor meget man har solgt for?

Når du bliver oprettet, får du en mail fra Loppemodul. I denne mail er der en invitation til din egen side, hvor du kan følge med i dit salg. Lige så snart du har oprettet en bruger, kan du løbende følge med på siden og se, hvor mange ting du har solgt, hvad den enkelte ting har kostet, og hvor meget du har solgt for i alt i den pågældende uge. Ønsker du at se dit salg for en anden periode kan du ændre periode derinde også.

Jeg har ikke modtaget en mail fra loppemodul?

Da denne mail bliver sendt fra en server, vil den i nogle tilfælde ende i uønsket mails, så tjek jeres filter, om ikke den ligger der.

Mit salg er gået i stå?

Hvis du synes dit salg er gået lidt i stå, kan det være en god ide at komme ned i butikken og kigge lidt på dine varer og priser. Måske skyldes det at de resterende ting er lidt for dyre. Ønsker du at ændre prisen på nogle varer skal der nye prismærker på. Man må ikke strege i prisen. Du kan også få sat rabat på hele din stand. Du kan vælge mellem 25%, 50% eller 75%

Jeg ønsker rabat på min stand - behøver jeg at dukke op i butikken?

Nej, du behøver ikke at dukke op i butikken for at få sat rabat på din stand. Du kan nøjes med at skrive eller ringe til os og fortælle at du ønsker rabat på din stand. Du kan vælge mellem 25%, 50% eller 75%. Husk at have dit stand pas klar, da vi skal bruge det 5-cifret tal for at kunne sætte rabat på din stand.

Reklame for min stand? Hvordan forgår det?

Vi tager gerne billeder af din stand og ligger op i stories på instagram og facebook. Det koster 25kr for ca 10 billeder. Vi bestemmer selv, hvilke af dine ting, vi tager billeder af. Vi reklamerer kun for 1 stand pr dag, så det er først til mølle. Du er altid velkommen til selv at dele dine billeder på de sociale medier. Hvis I tagger @alttilhende, så deler vi gerne jeres billeder (det kræver dog at I har en åben/offentlig profil).

Hvordan fungere jeres Facebook gruppe "Alt til hende - showroom"?

Vores Showroom-gruppe er faktisk standlejernes gruppe, hvor man som standlejer selv har mulighed for at reklamere for sin stand, og vise hvilke ting man pt har hængende. Alle der har en stand, har mulighed for at ligge billeder op herinde. Tilføj gerne jeres venner til gruppen. Det kommer alle til gode at flere kender til Alt til hende.

Hvornår skal jeg tage min stand ned?

Den dag din standleje udløber, skal du tage den ned senest 1 time før luk. Dvs mandag - fredag kl 16. Lørdag og søndag kl 13. Kom gerne i god tid, så du har tid til, at vi gennemgår dine ting, for at tjekke at du ikke ved en fejl har fået andres ting med. Og så du også har tid til at tage alarmerne af.

Jeg mangler nogle ting fra min stand?

Det sker nogle gange at vores kunder fortryder og ikke ønsker jeres vare alligevel, desværre kan de ikke altid huske, hvor de har taget det, og varerne ender derfor på en anden stand. Salget vil altid gå til dig lige meget, hvor I butikken dine ting befinder sig. Og så snart de dukker op, kommer de retur på din plads. Har du ikke længere en stand hos os, så kontakter vi dig, så du kan få din varer tilbage igen.

Jeg tror, jeg har fået stjålet noget fra min stand?

Hertil kan vi heldigvis sige, at sandsynligheden er meget lille. Ofte hænger det bare andre steder i butikken eller også er dit loppemodul ikke opdateret. Sæt endelig alarmer på dine ting, det er derfor de er der - og de er endda helt gratis at benytte. Har du puttet alarm på - så er din vare også i butikken.

Hvornår får jeg pengene fra mit salg?

Alle standlejere får udbetalt deres penge samtidig 1 gang om måneden. Perioden løber fra den sidste fredag i måneden til den sidste torsdag i måneden. Du vil derfor have pengene på kontoen mandag derefter.

Hvornår skal I vide, om jeg vil forlænge min stand?

Gerne lige så snart du ved, at du vil forlænge. Vi har ofte ventetid på standene, så hvis du vil have en chance for at forlænge, skal du være hurtig ude. Vi kan ikke garantere, at du kan få den samme stand, når du forlænger. Ligeledes kan vi heller ikke garantere, at du overhovedet kan forlænge din periode.